Urd, Verdande & Skuld Bachelor-projekt (2020)
My mask of sanity is about to slip (Samarbejde med Martin Rehof, 2022)
Kunst af Hannah Amalie
Jeg bygger, samler og konstruerer, med teksturer, lag og farver – for at skabe den skulpturelle stil, jeg vil have til min krop.
Jeg klæder mig for mit livs teater.
Jeg er en kunstner, og min kunst er at klæde mig på.
Jeg laver et portræt med tøjet, smykkerne og hatten. Sko og tørklæde fuldender det.
Jeg kan bygge et sæt op i årevis, hvis maleriet ikke er færdigt, viser jeg det ikke frem, til verden
Jeg samler på minder, lag og rejser
Jeg kalder mit tøj for kostume, det er mit kostume
Hvem bliver vi i vores kostume?
Du har et kostume på – det er tøj
Tøj spinner talje, broderer krop som natur, strikker et skørt, spinder garn. Graduerer med orange til en grøn blonde.
Vævet ærmegab, forpustet i mine knogler, min tråd glider forlæns, baglæns, dekorerer den med gul.
Mønstre og sol har samme symmetri, henover himlen smelter solen isen.
Lag, kulde, bryst, simili-sort, spring – væv den kjole til de ydre organer.
Det blanke program, Hilma af Klint spiraler, knive på lærred. Lærredet skal blive det bedste. De gyldne medaljer er 520 blanke spejle.
Glimmer-lunger, jeg savner adrenalinet, snit i benene, og gør figurer i korte øvelser.
Shade-skønhed, et episk potentiale, du går på scenen og gør grundlag for farlig kunst.
Pludseligt spring, dans, hop – kroppen ser alligevel en begrænsning, forpustet, mentalt, kroppen opdager rytmer.
Varmen udfordrer din lyst, får dig til at svede og bevæge sindet.
Måske føle at verden fungerer igen?
Hvad skal du bevæge, talent?
Du er den skønhed, den krop der har det i sig.
Pure Opspind
vi drømmer om håndarbejde, om nålens dans og trådens sprog
vi drømmer om omsorg og favntag, om varmen fra et skød og en åben kaminild
se, her er hænderne, med dem klæder vi hinanden på, med dem broderer vi kærligheden langt ind i hjerterne
vi drømmer om historiefortælling, hvert sting er et eventyr og en rejse
vi drømmer om verdener, om dem der var inden og dem der er nu, om dem der er andetsteds og dem der er lige her
se, her er alle mødrene og alle døtrene inden os, de findes i materialerne. de nynner i garnnøglerne og lever i syningerne. dem skylder vi alt
se, her er vores søstre på tekstilfabrikkerne, til dem vil vi væve en livslinje. dem skylder vi alt
vi drømmer om tid og ro, om langsommelighed og grundighed, om silkelarverne, om alt det der er, for os, at skabe fra
vi drømmer om jer og om hinanden
Se, her er vi. en drøm om hændernes arbejde og omsorgen deri
